Bryg din øl hurtigere! Lær hvordan du med det rette udstyr kan brygge, gære og karbonere en øl, så den er klar på 2-3 dage.

Ølbrygning kræver tålmodighed og planlægning. Det er ikke ligesom at brygge en kop kaffe. Når du begynder at brygge øl, er du normalt indstillet på at det er noget du kommer til at nyde en måned eller mere senere. Som ny brygger lærer man hurtigt, at det er vilkårene. At brygge en øl er ikke noget man lige spontant beslutter, men en lille investering i fremtiden.

Men for den dygtige hjemmebrygger er der faktisk en vej udenom – en genvej til hurtig øl. Det kræver lidt særligt udstyr, lidt finesse og en hemmelig ingrediens, men hvis du følger denne guide, kan du gå i gang med at brygge tirsdag og have en øl klar til fyraften fredag.

Hvad skal du bruge?

Hurtig gæring med kveik

Den hemmelige ingrediens der gør det her tryllenummer muligt er kveik-gæret. Kveik er en gærtype med norsk oprindelse. Det er tørret gær, som udmærker sig ved at den ved tilpas høj temperatur kan gære øl enormt hurtigt. Dens optimale gærtemperatur er 35 – 40° C, og det er her du oplever den dramatiske effekt, hvor gæring fuldendes indenfor 2-3 dage. Kveik har brede anvendelsesmuligheder, men egner sig bedst til gæring af ales og lignende overgærede øltyper.

Det kan dog godt være en udfordring at få gærtanken op på den temperatur og holde det nogenlunde stabilt, også selvom det kun er i tre døgn. Det er er derfor, vi anbefaler en Ferminator for temperaturstyring. Ferminator er en isoleret boks med indbygget termostatstyret varme/kølesystem. Den lader dig indstille en valgt temperatur mellem 0°C og 50°C, og holder den. (Det er i øvrigt også smart til andet end kveikgær for at få bedre kontrol over din gæringsproces).

Spring eftergæring over med gæring under tryk

På denne måde får du lynhurtigt gæret din øl færdig. Eftergæring tager dog stadig op mod 14 dage for at karbonere øllet. Men her kan man igen skyde genvej med den rette teknik og det rigtige udstyr.

FermZilla gærtank med trykkit og beergun

Hvis du sætter øllet under tryk, mens det gærer, udvikler det naturligt en højere karbonering. For at sætte tryk har du brug for en professionel gærtank som en Fermzilla med trykkit. Trykkittet lader dig indstille det ønskede tryk i beholderen, og det styrer hvor høj grad af CO2 der udvikles under gæringen. Konsulter denne tabel for at se hvor meget CO2, der anbefales forskellige øltyper.

Medmindre du kobler gærtanken direkte til et fadølsanlæg, skal du udover et trykkit bruge en beergun til at tappe det karbonerede øl fra gærtanken. Kig efter Fermzilla-modellen med komplet beergunsæt for at have alt du skal bruge i en. Læs også vores guide til brug af beergun, så du er sikker på at du bruger dette udstyr korrekt.

Selvom det skal gå hurtigt, kan vi anbefale at du dagen før du tapper din øl på flaske, køler du øllet ned til 0 – 5 grader. Så kan du med sikkerhed tappe øllet på flaske uden at det skummer. Så har du en kold og forfriskende øl klar til at drikke 5 minutter efter du har sat kapslen på.