I denne guide stiller vi skarpt på mulighederne ved at opgradere dit gæringsudstyr, og hvad det kan gøre for din brygning.

For de fleste hjemmebryggere derude er gærtanken noget af det mest simple udstyr i deres brygsæt. Den mest udbredt form er en simpel spand, der kan lukke tæt, med plads til gærrøret i låget og måske en taphane. Det er enkelt, billigt og udfylder sin rolle.

Efterhånden som du bliver mere erfaren og begynder at tage kontrol over flere detaljer i brygningen, begynder den løsning dog at vise sine begrænsninger. Omstikning kan være vanskeligt, du kan opleve mere bundfald og der er visse gæringsteknikker, der simpelthen ikke lader sig gøre uden specialiseret udstyr. Så hvad kan du gøre for videreudvikle din gæring?

FermZilla konisk gæringstank

FermZilla 35 liters model

Vores anbefaling er, at hvis du vil gære på professionelt niveau, bør du anskaffe en FermZilla. FermZilla er den nye generation og videre udvikling af det der tidligere hed en Fermentasaurus. Det er en konisk beholder monteret på et stel af stål. Den har en butterfly-ventil forneden, der lader gær og evt. tørhumle flyde ned i en separat opsamler inden tapning, så du undgår at resterne kommer i dit øl. Tørhumlen kan komme i tanken direkte uden pose, da det alligevel vil blive skilt fra til sidst.

Du slipper altså for omstikningstrinnet, og derved undgår at skulle røre ved øllet eller udsætte det for ilt inden tapning. Inficering er en af de største risici for din gæring, og det er du beskyttet imod. Tapningen foregår også lige så let som det kan, og du får en helt igennem mere behagelig gæringsproces.

Gæring under tryk

FermZillaen er altså lettere og mere behagelig at arbejde med, men den største forskel den kan gøre, kræver lidt ekstraudstyr. Hvis du anskaffer FermZilla med et tilhørende trykkit, kan du sætte øllet under tryk mens det gærer. Dette lader øllet karbonere allerede under gæring, så du slipper for eftergæring med sukker eller at skulle tilføre CO2. Du kan koble FermZillaen op til et fadølsanlæg eller en beergun, og skænke din øl direkte fra tanken med rette CO2-indhold.

35 liters FermZilla komplet med trykkit og beergun

FermZilla med trykkit er udstyr på linje med det bryggerierne bruger, og åbner op for en række nye muligheder i din gæring. Vi synes den har været helt fantastisk i vores egen brygning, og tror på at du heller ikke vil blive skuffet.

Ekspert-tip: kombiner trykkit-FermZillaen med kveikgær under temperaturkontrol, og du kan få en færdiggæret og karboneret øl på helt ned til 2-3 dage!