Lær hvilket udstyr du skal anskaffe for at komme i gang med ølbrygning. Vi anbefaler startsæt og udstyr for begyndere.

Hjemmebrygning er en hobby i stigende popularitet. Det er blevet lettere end nogensinde før at brygge sin egen øl, og flere og flere prøver kræfter med det.

Det kan dog være uoverskueligt som helt ny at finde ud af præcis, hvad der skal til for at brygge sin egen øl. Derfor bringer vi på Brygblog en serie af artikler, der giver dig alt du skal bruge for at komme i gang med at brygge lækker øl selv.

Det første trin er at få det nødvendige udstyr til dit hjemmebryggeri. Alt dette udstyr og ingredienser kan du finde på vores butik Ølbrygning.dk. Præcis hvad du skal bruge kommer an på dine forventninger og dit budget. Vi har et par forskellige muligheder:

Brew Box – Startsæt til hjemmebryg

Brew Box kommer med det nødvendige udstyr, ingredienser samt flasker til det færdige bryg

Den letteste og billigste måde at komme i gang med ølbrygning er at vælge en Brew Box. Som navnet antyder er det en boks, der indeholder alt du skal bruge til at komme i gang. Du skal bruge et par af dine egne gryder, en si og lignende almindeligt køkkenstyr, men ellers følger alt udstyr med i denne boks. Det er en rigtig god løsning for en begynder, især hvis du stadig ikke er helt sikker på om ølbrygning er noget for dig i det lange løb.

Du kan vælge mellem bokse til f.eks. IPA, brown ale eller hvedeøl. Hver boks kommer med ingredienserne til denne øl, et såkaldt all-grain kit. Så følger du bare den lette trin-for-trin opskrift og efter 28 dage har du 4 liter lækker hjemmelavet øl at nyde. Hvis du derefter vil lave flere øl, kan du købe nye all-grain kits til 4 liter portioner og bruge udstyret fra boksen igen.

Sæt dit eget hjemmebryggeri op

Brewboxen er fin at starte med, men måske er du mere ambitiøs. Det kan være at du hellere vil lave mere end 4 liter øl af gangen, eller måske foretrækker du at arbejde med noget rigtigt kram.

Hvis man er villig til at investere i godt udstyr fra starten, kan man også hurtigt komme i gang med at brygge nemt og effektivt. Der er et par forskellige ting du skal bruge så:

1. Bryganlæg

Brewster Beacon 40 bryganlægget dækker fint behovene for en ny hjemmebrygger

Bryganlægget er hjørnestenen i dit hjemmebryggeri. Det bruges til de tidlige trin i brygprocessen som kogning og mæskning.

Brygblog anbefaler Brewster Beacon-serien af bryganlæg til både begyndere og øvede. Anlægget har digital styring, der kan bruges automatisk eller manuelt. Kedlen er lavet i hårdført rustfrit stål, og det er gennemgående smart designet med mange små egenskaber og detaljer, der gør den en fornøjelse at arbejde med. Som begynder bør du købe “3’er” modellen med medfølgende chiller og hop spider. Dette er afgørende udstyr for hhv. nedkøling og humlekogning under brygningen, og de medfølgende dele passer perfekt til kedlen.

2. Starterbox med gærtank og diverse tilbehør

“Det løse” du skal bruge udover bryganlægget

Udover bryganlægget er det vigtigste udstyr en beholder til gæring.

Dette sæt fra Ølbrygning.dk har samlet alle de forskellige småting du derudover skal bruge til din brygproces. Her får du din gærtank samt måleinstrumenter, rengøringsudstyr og kapsler til flaskningen.

3. All-grain kit – alt du skal bruge af ingredienser

Du skal bruge malt, humle og gær til at brygge din øl. Man kan opnå uendelig mange forskellige smagsnuancer med forskellige afarter og sammensætninger af disse simple råvarer.

All-grain kits er den letteste måde selv at brygge et bredt udvalg af lækre specialøl

For en nybegynder i ølbrygning er den bedste løsning et all-grain kit. Det er en pakke med alle de nødvendige ingredienser til en særlig ølopskrift, opmålt i præcis de portioner du skal bruge. Der er et væld af forskellige all-grain kits derude til alle slags øl. Du kan også finde ‘klon’-kits, der efterligner velkendte øl på markedet, som for eksempel Newcastle Brown Ale-klonen. Så find et kit til din yndlingsøl og så kommer du godt i gang ved at følge opskriften der hører til.

Vi anbefaler at bruge all-grain kits til i hvert fald dine 5-10 første bryg inden du overvejer selv at eksperimentere med ingredienser. Så kan du få helt styr på håndværket og stadig producere en række lækre specialøl.

4. Flasker

Denne 2 liters flaske med patentprop er en super praktisk løsning til at holde den færdige øl

Endelig skal du bruge noget til at holde øllen efter brygning er overstået. Måske har du allerede noget i hjemmet der kan bruges, men ellers kan det anbefales at anskaffe brune flasker med patentprop. Patentproppen lader dig åbne og gå til øllet flere gange, men stadig holde det godt bevaret. Det er bl.a. vigtigt under karboneringsprocessen, som foregår mens øllet er på flaske. Øl skal undgå direkte sollys, derfor bruges grønne eller brune flasker traditionelt frem for klare.

Så langt så godt…

Det kan måske virke som mange forskellige ting at skulle anskaffe for at komme i gang. Der er også altid muligheden for at starte med en Brewbox, hvis det store setup virker som for meget lige nu. Men hvis først du har et bryganlæg, en gærtank og flasker i huset er du udrustet til at brygge øl mange gange ud i fremtiden. Og ved at bruge all-grain kits har du adgang til en verden af lækker i øl i mange forskellige typer og varianter. Du kan få lige den øl du vil have, og fornøjelsen af at lave den med dine egne hænder. God bryggelyst!

Det næste indslag i denne begynder-serie vil beskrive brygprocessen trin-for-trin, og præcis hvordan øllen bliver til. Hold øje med denne blog for opdateringer.