Hvordan kommer jeg i gang med at brygge øl ?
Vi får løbende mange spørgsmål lydende noget i retning af; ”hvordan kommer jeg i gang med at brygge øl?”. Svaret er egentlig lige til og alligevel ikke.
1) Beerkit metoden er den helt lette metode at starte med ølbrygning. Kort fortalt har man en sukkerholdig ekstrakt, der blandes med vand og den medfølgende gær. Metoden kan sammenlignes lidt med at blande saftevand.
2)Ekstrakt bryg – Min første….. er navnet på en række forskellige øl, Brygladen har udviklet til ekstraktbrygning. Når du køber sættet, følger alle de råvarer med til sættet, som du skal bruge, så det er lige til at gå til. Det eneste, du skal gøre, er at vælge, hvilken ølstil du gerne vil brygge. Når man vil i gang med at brygge øl, så anbefaler vi, at det enten er beerkit eller ekstraktbrygning, man starter med. Hvis man godt kan lide, at det er lidt en udfordring, men som de fleste sagtens kan starte med, skal du vælge ekstraktbrygning. Du har med ekstraktbrygning mere indflydelse på, hvordan det færdige øl kommer til at smage.
3) Den sidste metode man kan brygge øl på hjemme, men som vi på ingen måde kan anbefale, folk starter med, er All-grain-brygning. Jeg vil ikke gå så meget i dybden med metoden her, men kort fortalt starter du helt fra bunden ved denne metode. Man starter kort fortalt med vand, hvor man så tilsætter forskellige ingredienser, som bestemmer, hvordan øllet kommer til at smage

Tørstig Ølbrygger